
United-talent sendes på lån i Championship
Manchester United udlejer 19-årige Hannibal Mejbri til Birmingham City, hvor han skal tilbringe den resterende del af sæsonen.

Manchester United sender endnu et lovende talent fra ejet akademi på lån.
Denne gang er der tale om tunesiske Hannibal Majbri, som slutter sig til Championship-klubben Birmingham City. Det bekræftes på klubbens hjemmeside.
Aftalen lyder på, at den 19-årige midtbanespiller tilbringer resten af sæsonen på lån i Championship for at få erfaring under bæltet, inden han forhåbentlig kan bide sig fast på Uniteds førstehold.

Udlånet er tuneserens første, siden han i 2019 skiftede til Manchester United, og dermed også første gang han officielt skal prøve kræfter med tilværelsen i en af de øverste seniorligaer i engelsk fodbold.
– Jeg vil have erfaring og lære mere om engelsk fodbold. Alle har fortalt mig, at Championship er en af de hårdeste ligaer i verden – også hårdere end Premier League – så jeg vil gerne spille her, siger Mejbri selv om skiftet.
I den forgangne sæson fik Mejbri to kampe i Premier League og har ellers været en stor profil på de forskellige ungdomshold i Manchester United.

Mejbri har derudover 16 kampe for det tunesiske landshold og kan altså komme i spil, når de møder Danmark i gruppespillet til den kommende VM-slutrunde.