1 min læsningKasper Marker vinker farvel til Discovery – skifter til Viaplay

Den profilerede superligareporter skifter fra Discovery til Viaplay allerede onsdag. Det meddeler han på sin Twitter.

1 min læsning
Preben Elkjær og Michael Laudrup ved Viaplay pressemøde med kommentatorer, værter og eksperter på Ofelia Plads , onsdag den 2. juni.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Kasper Marker skal ikke længere være fast mand på sidelinjen i Discoverys superligadækning.

Journalisten meddeler på sin Twitter, at han efter syv år hos Discovery skifter til konkurrenterne fra Viaplay. Her tiltræder han 1. september.

– Nye udfordringer, skriver Marker på Twitter, ledsaget af et billede med Viaplay i baggrunden.

Medie: Championship-dansker kan blive næste store millionsalg

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Viaplay-sportschef Benjamin Munk Lund, at man har fået Marker i stalden.

– Vi synes, Kasper er rigtig dygtig. Det har vi kunnet se og konstatere på hans mangeårige arbejde hos Discovery. Han har nogle kvaliteter, som vi mener, passer super godt ind på vores Superliga-redaktion, siger sportschefen.

Marker skal foruden sin vante rolle som reporter også agere redaktionssekretær på Onside, der løber over skærmen om søndagen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer