Bournemouth-manager efter historisk øretæve: Det overrasker mig ikke
Scott Parker havde en hård dag på kontoret, da hans hold lørdag led et rekordstort nederlag på 9-0 mod Liverpool. Her sætter englænderen ord på præstationen.
To hold havde inden lørdag lidt et nederlag på 9-0 siden Premier Leagues start i 1992.
Og lørdag fik Southampton og Ipswich Town selskab i den uheldige statistik, da Bournemouth fik en snitter på samme cifre mod Liverpool.
Bournemouth-manager Scott Parker var naturligvis også skuffet, da han efter opgøret mødte pressen. Dog var englænderen ikke overrasket over, at hans hold havde så stor en skuffelse i sig.
– Bundlinjen er vel, at vi spillede i en arena med masser af kvalitet, og på dette tidspunkt er vi nok ikke udstyret til at klare, hvor vi er lige nu, fortæller Parker og fortsætter:
– Jeg er skuffet for fansene, som alle er rejst hertil. Og jeg er egentlig også skuffet for spillerne, for det overrasker mig ikke, og jeg har helt sikkert fornemmet det. Jeg tror bare, det er, hvor vi er på nuværende tidspunkt, fortæller en tydeligt skuffet Scott Parker. Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
Senest et hold led et 9-0-nederlag var i februar 2021, hvor Manchester United ydmygede Southampton med cifrene på eget græs.
Highlights: Liverpool tangerer Premier League-rekord i ydmygelse af BournemouthBournemouth får mulighed for at rejse sig fra 9-0-lussingen i midtugen, hvor man onsdag får besøg af Wolverhampton. En kamp, der kan følges på Viaplay fra klokken 20:30.