Dansk Fodbold

Storklubber har forhørt sig om Celtic-dansker

Dansk-engelske Matt O’Riley er en populær herre, og den danske U-21-landsholdsspiller er i søgelyset hos flere storklubber, det fortæller han nu også selv.

Matt O'Riley, Celtic, VM 2022 i Qatar, danske landshold, Champions League.
Foto: www.celticfc.com

21-årige Matt O’Rileys karriere har haft raketfart.

I januar skiftede han League One-klubben MK Dons ud med de skotske giganter fra Celtic, men der er ingen garanti for, at opholdet i Glasgow bliver et langt et af slagsen.

Den danske midtbanespiller tiltrækker sig nemlig opmærksomhed fra endnu større klubber.

Manchester United, Liverpool, Arsenal, Dortmund, Newcastle og Leicester er alle på rygteplan blevet kædet sammen med O’Riley, og selvom han selv bekræfter, at der er interesse fra nogle af de klubber, så ligger hans fokus et andet sted.

– Jeg har ingen planer om at forlade Celtic, så hvis der ikke sker noget, så sker der ikke noget, og det er helt fint. Jeg er rigtig glad for at være i klubben, hvor vi også skal spille Champions League, som jeg virkelig glæder mig til. Det er jo kæmpestort, siger han således til bold.dk.

O’Riley vil til VM med Danmark: Det her kan hjælpe mig

Matt O’Riley har en dansk mor og en engelsk far. Tidligere har han repræsenteret det engelske U16- og U18-landshold, men i marts fik han debut for Jesper Sørensens danske U21-landshold.

I juni scorede han sit første mål iklædt den danske landsholdstrikot, da han udlignede til 1-1 i kampen mod Tyrkiet – en kamp som det danske U21-landshold i sidste ende vandt 3-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P