Officielt: Højlund skifter til Atalanta
Joakim Mæhle får en ny holdkammerat i Atalanta, som netop har præsenteret Rasmus Højlund.
Det har været undervejs længe, men nu er det officielt.
Den tidligere F.C. København-spiller, Rasmus Højlund, skifter østrigske Sturm Graz ud med italienske Atalanta.
I Bergamo-klubben bliver Højlund holdkammerat med blandt andre landsmanden Joakim Mæhle, som fremover skal forsøge at assistere den 19-årige angriber.
Rasmus Højlund skiftede i januar F.C. København ud med østrigske Sturm Graz, og efter godt en halv sæson i den østrigske liga, hvor det i alt er blevet til ni mål i 18 ligakampe, har norditalienske Atalanta haft den store pengepung fremme.
Det menes således, at bergamaskerne har betalt Sturm Graz 17 millioner euro – svarende til cirka 127 millioner danske kroner.
En ikke offentliggjort procentdel af det beløb menes at ende hos F.C. København, hvor Højlund har spillet fra 2017 til 2022.
Dansker storroses af VM-legende: Kan få en rigtig god karrierehos københavnerne blev det til i alt 32 officielle kampe, og selvom 19 af de kampe var i Superligaen, så er ingen af hans fem mål for klubben scoret i den danske liga. Alle fem mål blev derimod scoret i Conference League og kvalifikationen hertil.
Atalanta har ikke selv offentliggjort kontraktens længde, men flere medier mener at vide, at danskeren har kontraktudløb i 2027.