1 min læsningJournalist: Chelsea millimeter fra ny stopper

Chelsea er ifølge transferjournalist Fabrizio Romano bare formaliteter fra at kunne præsentere Wesley Fofana som ny spiller i truppen.

1 min læsning
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea tager lørdag klokken 16 imod Leicester i Premier League.

De to klubber kan ved den lejlighed passende færdiggøre transferen af forsvarsspilleren Wesley Fofana, for det er nemlig kun detaljer, der nu mangler.

Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, der samtidig kan beretter, at handlen kommer til at koste Chelsea 75 millioner pund – eller cirka 660 millioner danske kroner.

Wesley Fofana var i sidste weekend udeladt af Brendan Rodgers trup til Premier League-kampen mod Southampton, og det er derfor også ganske utænkeligt, at han figurerer i lørdagens kamp mod sin, formentlig, kommende arbejdsgiver.

Den 21-årige franskmand spillede fuld tid i Leicesters første to kampe i denne sæson.

Den seneste sæson blev i store træk ødelagt af et brækket lægben, og først med 11 kampe tilbage af sæsonen kom den tidligere Saint-Étienne-spiller i aktion.

Chelsea har i dette transfervindue sagt farvel til både Andreas Christensen og Antonio Rüdiger, og klubben har derfor længe været på markedet for at finde en ny midterforsvarer.

I den seneste kamp fik klubbens nye midterforsvarer, Kalidou Koulibaly, rødt kort.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer