Medie: FCM giver midtbaneprofil fri fra træning da stort skifte står for døren
Den seneste sæson, var han en af de bedste for FC Midtjylland. Nu kan han snart være fortid på jyske hede ifølge dansk avis.
Ulvene lader til at blive en profil fattigere.
I hvert fald, hvis man skal tro Ekstra Bladet. For ifølge avisen er Raphael Onyedika på vej til at skifte til Club Brügge for op imod 65 millioner kroner.
Det har fået FC Midtjylland til at trække midtbaneprofilen ud af træningen, da de frygter en eventuel skade kan koste handlen. En risiko de ikke er villig til at løbe, med så mange penge på bordet.
Onyedika har gennem flere uger af sommerens transfervindue været rygtet til Milan. Disse rygter strandede dog tidligere på ugen, da den italienske storklub, ifølge flere medier, ikke var villige til at betale mere end 50 millioner kroner for den nigerianske midtbanemand.
Samtidig har Club Brügge haft snøren ude efter Sander Berge fra Sheffield United, men da englænderne forlangte for meget for ham, er pilen nu altså landet på Onyedika.
Den 21-årige FCM-spiller virker derfor nu til at være på vej til, at blive holdkammerat med danske Andreas Skov Olsen i den belgiske storklub.
Medie: FC Midtjylland havde en føler ude efter Ståle SolbakkenRaphael Onyedika nåede i sin tid i det midtjyske at repræsentere ulvene 57 gange, efter han kom til i 2019 fra den nigerianske samarbejdsklub FC Ebedei.