Officielt: Barca sender verdensmester til Italien
Der er gang i svingdøren i FC Barcelona, hvor flere spillere er kommet ind og skiftet væk. Nu sender storklubben sin franske verdensmester til en italiensk klub.
Samuel Umtiti havde et stykke til startformationen i FC Barcelona, og samtidig mangler der penge i ‘klubkassen’ i den catalanske storklub for at kunne registrere nyindkøbet Jules Koundé.
Det har klubben nu taget konsekvensen af.
Umtiti lejes ud til den italienske Serie A-klub US Lecce for resten af sæsonen, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Der er ikke aftalt en købsoption, og dermed kan den 28-årige midtstopper ende med at vende tilbage til Barcelona, da kontrakten mellem de to parter løber indtil sommeren 2026.
Det er dog tvivlsomt, om udlejningen af Umtiti alene skaffer FC Barcelona nok midler til at kunne registrere nyindkøbet af landsmanden Jules Koundé.
Guardiola om Silva-rygter: Han kan virkelig godt lide BarcelonaDermed er det fortsat usikkert, om det lykkedes catalanerne at nå at skaffe de rette midler til at få lov til at registrere forsvarsspilleren, inden transfervinduet smækker i ved månedens udgang.
Hvor Koundé er kommet til FC Barcelona denne sommer, skiftede Samuel Umtiti tilbage i 2016 fra franske Lyon. Franskmanden, der var med til at vinde VM med ‘Les Bleus’ i 2018, har indtil nu spillet 133 kampe for FC Barcelona.
FCM hentede Capellas gratis i FC BarcelonaFC Barcelona møder søndag Real Valladolid hjemme. Kampen går i gang klokken 19.30, og du kan se den på TV2 Sport X og TV2 Play.