Guardiola om Silva-rygter: Han kan virkelig godt lide Barcelona
Manchester Citys Bernardo Silva er rygtet til FC Barcelona. City-manager, Pep Guardiola, håber dog at kunne holde på midtbanespilleren, selvom han ved, Silva har et godt øje til den catalanske storklub.
FC Barcelona har været sat i forbindelse med mange spillere over sommeren. Således også Manchester Citys Bernardo Silva.
Efter venskabskampen onsdag på Camp Nou mellem netop FC Barcelona og Manchester City (endte 3-3, red.) blev sidstnævntes manager, Pep Guardiola, spurgt ind til muligheden for miste Bernardo Silva til catalanerne.
Og det er ikke en transfer, som den spanske manager håber kommer til at ske, selvom han indrømmer, at Silva har varme tanker om FC Barcelona. Det skriver Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Jeg ønsker ikke, at han (Bernardo Silva, red.) tager væk. Han er en superlativ spiller og en fantastisk person, og der er kun syv eller otte dage tilbage (af transfervinduet, red.), og vi ville være nødt til at se mod transfermarkedet. Jeg vil have, han bliver, siger Pep Guardiola, inden han må indrømme:
– Når det er sagt, er det rigtigt, at Bernardo holder meget af Barcelona.
FCM hentede Capellas gratis i FC BarcelonaSelvom Guardiola altså ikke ønsker, at Bernardo Silva skifter væk, kan mekanismer alligevel ende med, at et skifte bliver nødvendigt, forklarer han.
– Jeg skal ikke sige, at Barca kan glemme alt om Bernardo. Vi vil gerne have, at han bliver hos os, men jeg vil ikke have nogen, der ikke er glade. Det første ville være, at klubberne nåede til enighed, men der har ikke været noget bud på ham i de seneste to år, siger Pep Guardiola.
Skidt nyt for Barca – Guardiolas trup er fuldkommenTransfervinduet nærmer sig som nævnt sin afslutning, og en Silva-transfer i dette vindue er altså mulig indtil månedens afslutning ved midnat.
Silva, Guardiola og Manchester City møder lørdag Crystal Palace hjemme på Etihad Stadium. FC Barcelona får besøg af Real Valladolid søndag hjemme på Spotify Camp Nou.