Premier League

Officielt: United rydder op og sender endnu en spiller væk fra klubben

Manchester United har sendt en lang række spillere ud af døren denne sommer. Nu lander endnu et navn på listen over afgange.

Soccer Football - Pre Season Friendly - Manchester United v Rayo Vallecano - Old Trafford, Manchester, Britain - July 31, 2022 Manchester United's Isak Hansen-Aaroen, Eric Bailly and Raphael Varane after the match Action Images via Reuters/Ed Sykes

Manchester United har denne sommer vinket farvel til en masse spillere – deriblandt store navne som Paul Pogba, Edinson Cavani, Nemanja Matic og Juan Mata.

Nu kan endnu et navn tilføjes til listen over spillere, der ikke skal spille på Old Trafford i sæsonen 22/23.

Ivorianske Eric Bailly skifter Old Trafford og Manchester ud med Stade Velodrome og Marseille. Det meddeler den franske klub på sin Twitter.

Midtstopperen lejes ud for den kommende sæson, og ved afslutningen af lejeopholdet kan Marseille gøre brug af en købsoption, der kan gøre skiftet permanent.

Bailly skiftede i 2016 til Manchester United, hvor det siden er blevet til 113 optrædener.

Medie: PSG ophæver kontrakt med tidligere United-profil

I 21/22-sæsonen blev det blot til 7 kampe i den røde trøje, mens han ikke har været i aktion i indeværende sæson.

Bailly har kontraktudløb hos Manchester United i sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P