Premier League

Medie: Aubameyang tæt på Chelsea

Ifølge Sky Sports er FC Barcelona og Chelsea langt i de forhandlinger, der inden længe kan sende Pierre-Emerick Aubameyang tilbage til London.

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Efter bare et halvt år i FC Barcelona kan Pierre-Emerick Aubameyang være på vej tilbage til Premier League.

Den tidligere Arsenal-anfører står ikke til af få megen spilletid i den spanske storklub, og derfor er han af flere omgange rygtet til blandt andet Chelsea – en handel der nu skulle være meget tæt på at gå i orden.

Sky Sports skriver således, at Chelsea må betale et sted imellem 130 og 220 millioner danske kroner for den gabonesiske angriber.

Forhandlingerne mellem de to klubber skulle have foregået igennem de sidste par dage, og begge klubber er indstillet på, at handlen skal køres hele vejen ind over målstregen.

Aubameyang har stadig tre år tilbage af sin kontrakt i FC Barcelona, men klubbens økonomiske situation gør, at et salg vil være særdeles kærkomment. Det vil både give en øjeblikkelig økonomiske indsprøjtning i form af et transferbeløb, mens catalanerne vil også kunne strege Aubameyangs ikke-ubetydelige løn fra budgettet.

Lewandowski dobbelt målscorer i Barcas første sejr i sæsonen

Pierre-Emerick Aubameyang kan i Chelsea blive genforenet med manager Thomas Tuchel, som han i Dortmund i 15/16- og 16/17-sæsonerne spillede hele 95 kampe for med 79 mål til følge.

Aubameyang har i denne sæson spillet 10 minutter for FC Barcelona i spaniernes første to ligakampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P