Premier League

City-boss efter medrivende comeback: Vi viste, hvem vi er

Selvom Manchester City smed to point, var Pep Guardiola glad for, at man viste karakter, da man var to mål nede.

Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

Dagens opgør mellem Newcastle og Manchester City udviklede sig til lidt af en Premier League-classic.

Med seks mål og en kamp, der bølgede frem og tilbage, fik både tilskuere og TV-seere, hvad de havde betalt for og mere til.

Og selvom det endte med tabte point, var Pep Guardiola tilfreds med den karakter hans hold viste, da man var bagud to nul i, hvad han selv kalder “en rigtig fodboldkamp”.

– Jeg havde en fornemmelse af, at vi kunne gøre det og spille noget ordentlig fodbold, da vi kom bagud. Selvfølgelig var det svært ved 3-1, men holdet viser, hvem vi er, og det var et godt point for os, fortæller Guardiola til BBC.

Opgøret fløj som sagt frem og tilbage og lignede ikke en typisk Pep Guardiole-kamp, der som regel betyder City-kontrol med høj boldbesiddelse og mange afleveringer. Og det skyldtes især en Newcastle spiller.

– Vi prøvede at lukke Saint-Maximin ned. Han er meget, meget farlig. Og med lange bolde til angribere som Wilson og Joelinton vil de kunne sætte dig, hvis de kan kontrollere bolden, forklarer Guardiola.

Highlights: City smider point efter medrivende målfest i Newcastle

Selvom Guardiola kalder dagens remis for “et godt point”, tæller ethvert point i den mesterskabskamp, der er lagt op til Manchester City skal have med Liverpool.

Og allerede i morgen kan Liverpool straffe konkurrenterne, når de byder rivalerne fra Manchester United op til dans. En kamp du kan følge på TV3+ fra klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P