Real Madrid-stjernerne udklasserede Celta Vigo
Real Madrid kom let til sejren sent lørdag aften, da de gæstede Celta Vigo.
Sent lørdag aften tog Celta Vigo imod stjernerne fra Real Madrid i den spanske LaLiga.
Her tog gæsterne favoritrollen på sig og udspillede Celta Vigo i en sikker 1-4 sejr, hvor flere af stjernerne kom på tavlen.
Celta Vigos Renato Tapia gjorde en ellers svær opgave for hjemmeholdet endnu vanskeligere, da midtbanespillerens arme flagrede i eget felt. Dommeren pegede på pletten rakte et gult kort i vejret, og Karim Benzema eksekverede sikkert på straffespark.
Selvsamme hændelse udspillede sig få minutter senere i Real Madrid-feltet, hvor Éder Militão fik en hånd på bolden, og Iago Aspas udlignede fra ellevemeterpletten. Luka Modrić var usynlig det meste af første halvleg. Kroaten hev dog pludselig magi op af hatten med et par signaturtræk over til højrebenet, efterfulgt af en krøllet afslutning i det lange målhjørne til pausestillingen 1-2.
Madrids brasilianske stjernefrø Vinicius Jr viste både fart, driblefærdigheder og overblik, da han kom fri af både forsvaret og Celta Vigo-keeperen til 1-3 scoringen på det tomme mål. Med knap en halv tilbage tabte hjemmeholdet pusten fuldstændig. En tværaflevering fra Vinicius Jr fandt Frederico Valverde, der fra højresiden firsttimede bolden over i det modsatte målhjørne.
Fortvivlet Peter Schmeichel revser Casemiro-indkøb: Aner ikke om han kan klare opgavenEden Hazard fik chancen fra bænken med syv minutter igen, og belgieren havde muligheden for at sende sig selv på måltavlen på straffespark få minutter senere. Symptomatisk for sit ophold i Real brændte Hazard sparket. Kampen blev dermed fløjtet af til slutresultatet 1-4.
Real Madrid kravler op på førstepladsen med seks point, mens Celta Vigo placeres i midten af tabellen med et enkelt i behold.