Mikael Anderson: Jeg ville ikke juble for meget
Efter sit cementerende 2-0 mål lignede det, at Mikael Anderson tyssede på FC Midtjyllands fans.
Mikael Anderson scorede i sin retur til MCH Arena.
Efter 2-0 scoringen imod slutningen af kampen, var det ikke den vanlige eufori, man forventede at se, da han scorede.
I stedet valgte den tidligere FC Midtjylland-spiller en mere afdæmpet jubelscene, som nærmest lignede, at han prøvede at tysse på hjemmepublikummet. Men efter kampen kunne Anderson forklare, at det ikke var tilfældet.
– Jeg føler ikke, jeg fik tysset ned på nogen. Det var mere en ‘jeg ville ikke juble for meget’. Sidst vi mødte Midtjylland i Aarhus, synes jeg måske, at jeg jublede for hårdt, så forsøgte ligesom at holde ro og vise respekt til min tidligere klub, siger Mikael Anderson til Campo.dk efter kampen.
Og forholdet til den tidligere klub, er da også stadig intakt, selvom Anderson nu spiller i andre klubfarver.
– Jeg faktisk et sindssygt godt forhold til FC Midtjylland, og det kunne jeg også godt mærke i dag, da jeg snakkede med samtlige medarbejdere og nøglefigurer inklusiv Svend Graversen og cheftræner Henrik, siger Anderson og fortsætter:
– Det er ikke, fordi jeg har et dårligt forhold til Midtjylland overhovedet. Jeg føler jeg har et godt forhold til FC Midtjylland, og det er klart, der er sikkert nogle fans, der er sure, og det er forståeligt nok.
Effektive AGF forværrede FCM-krisenAnderson kom på banen efter 69 minutter til et comeback efter en mindre skadespause.