
Livstidskarantæne til Chelsea-sæsonkortholder for racisme
Chelsea har i den grad statueret et eksempel og gjort det klart for sin tilhængere, at klubben ikke accepterer racistiske tilråb.

Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Tottenhams Son Heung-Min blev i sidste weekend udsat for racisme fra en eller flere Chelsea-fans i klubbernes indbyrdes møde.
Den slags vil de ikke acceptere i Chelsea, og efter at have identificeret én af de personer, der ytrede sig racistisk, har klubben valgt at sige farvel til den pågældende ‘fan’ – for evigt.
– Efter vores statement i denne uge om racistiske ytringer i kampen mod Tottenham sidste søndag kan Chelsea FC nu bekræfte, at klubben har identificeret og udelukket en sæsonkortholder for altid, lyder det i en meddelelse fra London-klubben.