Skidt nyt for Barca – Guardiolas trup er fuldkommen
Pep Guardiola regner ikke med, at Manchester City hverken køber eller sælger flere spillere i sommerens transfervindue.
Manchester City har nok engang være aktive på transfermarkedet denne sommer.
Erling Haaland, Julián Álvarez, Kalvin Phillips, Stefan Ortega Moreno og senest Sergio Gomez er hentet til de forsvarende mestre, som formentlig bliver sidste indhentede navn.
– Ja, tilsyneladende.
Sådan lyder det fra Manchester City-manageren, Pep Guardiola, da han bliver spurgt, om truppen er fuldendt. Det fortæller spanieren til Manchester Citys egen hjemmeside.
Udtalelsen gælder dermed også for potentielle salg af spillere, men med FC Barcelonas kraftige interesse i Bernardo Silva er intet sikkert. Guardiola ser dog helst portugiseren blive i truppen.
– Han (Bernardo Silva, red.) er vores spiller og han ved, hvad vi som klub ønsker. Hvad der kommer til at ske, ved jeg ikke. Jeg har mange gange sagt, at jeg gerne ser ham blive, siger Guardiola.
Manchester City har allerede vinket farvel til flere prominente navne inden sæsonstarten.
Ancelotti om United-rygter: Casemiro vil prøve noget nytHer forlod navne som Raheem Sterling til Chelsea, mens Gabriel Jesus og Oleksandr Zinchenko nu tørner ud for Guardiolas tidligere assisterende træner, Mikel Arteta, i Arsenal.