Kent Nielsen efter SIF-nederlag: Enormt ærgerlige og bitre
Silkeborg var i ilden torsdag ude mod HJK Helsinki. Men trods spilovertag tabte Kent Nielsens tropper kampen 1-0, hvilket ærgrer cheftræneren.
Et rødt kort og en scoring mod sig i slutningen af kampen.
Det var facit, da Silkeborg torsdag tabte 1-o i Europa League til HJK Helsinki i Finland.
Et resultat og en kampudvikling, der irriterer klubbens cheftræner, Kent Nielsen. Det fortæller han i et interview til SIF TV.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Vi er jo enormt ærgerlige og bitre over, at vi taber i en kamp, som var meget taktisk, og hvor der ikke var mange chancer. Men i særdeleshed i anden halvleg kontrollerer vi det virkelig godt og ligger og lurer hele tiden på at slippe igennem, hvor de (HJK Helsinki, red.) dårligt er inde på vores banehalvdel, siger Kent Nielsen og fortsætter:
– Så det her røde kort ændrer ligesom det hele, og så udnytter de en standard på et langskud, og det er vi jo ærgerlige over.
Silkeborg IF så rødt i Europa League-nederlagMed resultatet skal Silkeborg ud og vinde kampe returopgøret hjemme på JYSK Park med minimum ét mål. Kent Nielsen mener, det bliver en svær kamp.
– Jeg tror, det bliver en bøvlet kamp igen. Jeg tror også, det bliver et taktisk slag, og at det kommer til at handle om noget tålmodighed og udtrætning, hvor vi skal ligge og vente på de afgørende punkter. Og stadigvæk have meget opmærksomhed omkring omstillinger imod os og i særdeleshed også deres indlægsspil, siger han og fortsætter:
– Men jeg forventer, vi kommer på bolden, og forhåbentlig kan vi så kreere lidt mere, end vi gjorde i dag (torsdag, red.), selvom det ikke var en hel skæv udebanekamp her, siger cheftræneren.
Returopgøret mellem Silkeborg og HJK Helsinki spilles på torsdag klokken 18.30. Inden da skal Silkeborg et smut til Farum, hvor FC Nordsjælland venter i superligakampen på søndag.
Her er der kick off på Right To Dream Park klokken 14.00. Du kan se opgøret på TV3 Sport og Viaplay.