
Spurs-profil udsat for racisme mod Chelsea
I forbindelse med et hjørnespark i kampen mod Chelsea søndag aften blev Tottenhams sydkoreanske stjerne udsat for racisme.

Chelsea er efter opgøret mod Tottenham blev gjort opmærksom på, at der fandt racisme sted på Stamford Bridge.
Nærmere bestemt rettet mod Heung-min Son.
I forbindelse med et hjørnespark i anden halvleg som Son skulle tage foran The Shed End – den ene, hvor Chelseas mest loyale fans sidder – blev han udsat for racisme.
Det skriver The Athletic.
Chelsea er derfor nu i gang med at undersøge sagen, og de har efter sigende fundet billedmateriale, der bakker påstanden om racisme op.
Det er desværre ikke første gang, at Son bliver udsat for racisme i Premier League, da han både i 2021 og 2019 var mål for racisme fra henholdsvis Manchester United- og West Ham-fans.

Der har generelt været travlt omkring opgøret mellem Chelsea og Spurs, da det engelske fodboldforbund, FA, har åbnet en efterforskning mod Chelsea-manager Thomas Tuchel, for hans kommentarer mod dommer Anthony Taylor efter kampen.
Ligeledes skal det engelske fodboldforbund også vurdere, hvor lang karantæne både Tuchel og Tottenham-manager Antonio Conte står til, efter de begge fik rødt kort efter slutfløjtet.