1 min læsningMedie: Mathias ‘Zanka’ vender tilbage

Den 32-årige danske forsvarsspiller er endnu ikke færdig med den engelske Premier League.

1 min læsning
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

De seneste tre sæsoner har budt på kampe i både Bundesligaen, den tyrkiske Süper Lig, den danske Superliga og Premier League.

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen har levet en forholdsvis omskiftelig tilværelse de seneste år, men nu lader det til, at han fortsætter, hvor han slap.

Ifølge Tipsbladet fortsætter den 32-årige dansker nemlig hos Brentford, hvor han efter en étårig kontrakt ellers havde kontraktudløb i juli.

Den tidligere F.C. København-anfører kom til London-klubben i september sidste år, efter han havde stået uden kontrakt en god uges tid efter bruddet med tyrkiske Fenerbahce.

Den danske midterforsvarer gik nærmest direkte ind på Thomas Franks mandskab, hvor han spillede syv af de første otte kampe for klubben.

Efterfølgende holdt en skade ham ude fra november til sidst i februar, og i alt blev det kun til yderligere én Premier League-kamp i sæsonens sidste 27 kampe.

Sent onsdag aften gav ‘Zanka’ selv en smule lyd fra sig, da han i et Twitter-opslag antydede, at han snart var tilbage på fodboldbanen. Det opslag kan du se herover.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer