1 min læsningDelap lejes ud til Stoke

Rory Delap blev nærmest verdensberømt for sine lang indkast i Stoke. Nu går sønnen Liam i faderens fodspor.

1 min læsning
Foto: Manchester City FC

Det var fuldstændig banebrydende, da Rory Delap og Stoke City i 2008 rykkede op i Premier League.

Af klubbens første 13 mål i debutsæsonen i Premier League stod Delap for assisten til de syv med sine karakteristiske lange indkast. Nu får hans søn, Liam Delap, muligheden for at gøre ham kunsten efter.

Den 19-årige Manchester City-angriber er nemlig blevet udlejet til sin fars tidligere klub for resten af sæsonen.

Om Delap kaster lige så langt som sin far, vides ikke med sikkerhed.

Det vides heller ikke, om han rent faktisk kan spille fodbold på en kold og våd aften på Britannia Stadium. Det får den engelske ungdomslandsholdsspiller nu selv lov at bevise.

I modsætning til sin far er Liam Delap engelsk statsborger. I dag 46-årige Rory Delap er også født i England, men han repræsenterede det irske landshold 11 gange.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer