Dansk Fodbold

Upåvirket Viborg-træner på ‘umulig’ mission mod West Ham: Tilgangen er den samme som altid

Viborg FF skal bestige et uoverkommeligt bjerg, når de møder West Ham i kvalifikationen til Conference League. Forberedelserne forbliver dog uændret fra normalen.

Viborg West Ham Conference League
Viborgs træner Jacob Friis i 3F Superligakampen mellem Viborg FF og AaB på Energi Viborg Arena, søndag den 17. juli 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Sidste års oprykkere til Superligaen fra Viborg FF overraskede alt og alle ved at kvalificere sig til at spille med om europæisk deltagelse.

Efter at have slået Sudava og Tórshavn ud i kvalifikationen til Conference League, venter der nu midtjyderne den hidtil sværeste opgave, når engelske West Ham venter i den sidste og afgørende runde.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge cheftræner Jacob Friis bliver der dog ikke pillet ved tilgangen sammenlignet med forberedelserne til en Superliga-kamp, selvom London-klubben er af en helt anderledes størrelse.

– Vores tilgang til kampen bliver den samme som altid, men selvfølgelig uden at være naive. Der er helt åbenlyst nogle individuelle kvaliteter på holdene, som vil være til forskel, men vores måde at forberede os og gribe kampen an på vil være den samme, siger Jacob Friis til Viborg’s hjemmeside og uddyber niveauforskellen.

– West Ham kommer sikkert til at udføre tingene med større saft og kraft end vi er vant til, så vi skal selvfølgelig være skarpe, og er klar over, at der venter os en kæmpe opgave, understreger cheftræneren.

Selvom de fleste ikke levner Viborg en chance mod et af topholdene i Premier League, mener Friis, at en række faktorer kan få slagets gang til at gå op i en højere enhed i danskernes favør.

Tilbagevendt FCK-profil inden CL-brag: Jeg er klar til at starte

– Hvis alt går, som vi håber, så har vi 11 startere og en bænk, der toppræsterer og samtidig et West Ham-hold, der ikke rammer dagen. Vi skal have tur i den og heldet på vores side, og hvis alt det sker, så kan det begynde at ligne noget for vores vedkommende. Et mål må være, at dobbeltopgøret stadig lever efter den første kamp, afslutter Jacob Friis.

Viborg gæster West Ham i London torsdag klokken 20:45 i det første opgør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P