3F Superligaen

Wass roser Brøndbys fans: Glad for støtten i de sidste transfervinduer

Daniel Wass sender roser i retning af Brøndbys fans, der gennem flere transfervinduer har ønsket at bringe ham hjem.

Brøndbys Daniel Wass. Superligakampen mellem Brøndby IF - OB i Brøndby søndag den 14. august 2022. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Daniel Wass spillede fredag aften sin comeback-kamp i de blågule farver, da OB blev besejret på Brøndby Stadion.

Den 33-årige landsholdsspiller har sat sin underskrift på en treårig kontrakt, og for Wass var timingen for skiftet perfekt.

– Jeg er glad for at være tilbage. Det var vigtigt for mig, at tiden var rigtig, og det synes jeg, den er nu, siger Brøndby-stjernen og fortsætter.

– For mig var det tid til at komme hjem både af personlige og familiære årsager. Jeg er glad for at være tilbage og håber, at jeg kan bidrage med, hvad jeg kan både på og udenfor banen, lød det fra Wass til Tv3+ fredag.

Brøndbys fans har gennem flere transfervinduer appeleret til klubbens ledelse i håb om at få Daniel Wass hjem i egne rækker, men hovedpersonen afviser, at det har fyldt hovedet i flere måneder.

Silkeborg-chef ovenpå Brøndby-rygter: Kan godt sælge Nicklas Helenius til en superligakonkurrent

– Måneder og måneder. Jeg har haft fokus, på det jeg lavede i Spanien. Jeg har ikke tænkt så meget på, om jeg skulle tilbage. Det har først været i de sidste par dage.

– Jeg er glad for at være her, og jeg er glad for støtten fra Brøndby-fansene det sidste stykke tid og de sidste transfervinduer, men det der betyder noget, det er, at jeg er her nu, og jeg glæder mig helt vildt, slutter Daniel Wass.

Næste opgave for Wass og Brøndby venter på Aalborg Portland Park næste søndag. Her tager et formsvagt AaB-mandskab imod vestegnsklubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P