Godt nyt i FCK: Flere profiler træner med før Trabzonspor
F.C. København tager tirsdag aften imod Trabzonspor. Godt 24 timer før kickoff er der godt nyt fra FCK-lejren.
Fredag aften blev der budt op til fødselsdagsfest i Parken. 30-års-fødselsdagen blev dog aldrig den fest, som hjemmeholdet havde håbet på.
Randers vandt overraskende 3-1, og derudover kunne FCK-fansene se både Mohamed Daramy og Davit Khocholava udgå med skader. Ikke den bedste optakt til Champions League-mødet med Trabzonspor tirsdag aften.
Nu er der dog positivt nyt fra FCK-lejren. Jess Thorup fortæller på pressemødet mandag, at flere profiler er med til træningen mandag aften.
– Både Ankersen, Boilesen, Daramy og Khocholava er med til træningen i aften, og så må vi se, hvordan det ser ud bagefter. Vi tager kun spillere med til kampen i morgen, der er 100 procent klar,” sagde Jess Thorup på pressemødet.
FCK’s nye keeper Mathew Ryan træner også med i Parken, hvorfor han potentielt kan debutere tirsdag aften.
Trabzonspor henter tidligere Barca-spiller – med mod FCKSamtidig er Carlos Zeca fortsat ved at komme helt ovenpå efter en alvorlig knæskade. Grækeren er dog klar til at give alt i jagten på Champions League.
– Jeg har ikke spillet 90 minutter endnu, men jeg har trænet meget og er indskiftet i de seneste kampe. Jeg tænker kun på at give alt hvad jeg kan, enten fra start eller fra bænken, og så må vi se hvordan kroppen reagerer, lyder det fra Zeca på pressemødet.
Kampen sættes i gang klokken 21.00 tirsdag aften og kan følges på TV3+ og Viaplay.