Erik ten Hag straffer United-trup med særlig distance
Til søndagens ekstraordinære træning blev Manchester United-spillerne tvunget til at løbe et meget specifikt antal kilometer.
At United lørdag tabte 4-0 til Brentford, er ikke gået manges næse forbi.
Det var endnu et hak i selvtilliden, og ikke mindst selvforståelsen, i klubben.
Erik ten Hag var bestemt heller ikke tilfreds med præstationen i kampen. Derfor krævede han, at spillerne mødte op til ekstra træning om søndagen, selvom det normalt er en fridag, dagen efter kamp. Her straffede han dem på en helt speciel måde.
Han sendte dem nemlig ud at løbe. Ikke bare en hvilken som helst distance, men helt specifikt 13,8 kilometer.
Det gjorde han, da Manchester United-truppen i kampen mod Brentford havde løbet selvsamme distance kortere end The Bees. Noget den hollandske manager bestemt ikke var tilfreds med.
Inden kampen, havde ten Hag efter sigende krævet, at United skulle vise, at de ville vinde så meget, at han forventede de løb længere end Brentford. Da det ikke var tilfældet, blev holdet altså straffet.
HIGHLIGHTS: Kæmpe United-kollaps i Brentford-storsejrOm det har nogen effekt kan muligvis ses når Manchester United spiller næste kamp på mandag, hvor de evige rivaler fra Liverpool venter.