3F Superligaen

AaB-keeper efter skuffende sæsonstart: Klubben fortjener mere

Josip Prosavec mener ikke, at AaBs præstationer i sæsonens første fire kampe er klubben værdig, men tror trods alt på bedre tider i fremtiden.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

2022/23-sæsonen er startet som 2021/22-sæsonen sluttede for Lars Friis’ AaB. De første fire kampe af sæsonen har kastet sølle et point af sig, og aalborgenserne er i skrivende stund at finde på Superligaens sidsteplads.

En mand, der også selv har taget sig uheldigt ud et par gange i sæsonåbningen, er nordjydernes nye keeper, Josip Prosavec, der heller ikke selv mener, at holdets præstationer har været klubben værdig.

– Jeg synes, den her klub fortjener meget mere, og vi er nødt til at stikke hovederne sammen for at komme ud af den her situation og for at bevise, at der er en grund til, at vi er her, fortæller Prosavec til campo.dk.

– Vi har helt sikkert kvalitet. Det er først og fremmest en gruppe af gode gutter, og jeg tror bare, vi mangler nogle små brikker i puslespillet for at komme videre og få den første sejr, og derefter tror jeg, der vil komme nogle lysere tider for os, afslutter AaB-keeperen.

Lars Friis erkender: Ja der er krise i AaB

Lars Friis’ tropper skal igen i aktion og forsøge at hente sæsonens tiltrængte første sejr, når de søndag klokken 16:00 tager i mod FC Nordsjælland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P