LaLiga

Spøjs timing – ‘AC’ skifter til profilbillede fra Chelsea-tiden

Andreas Christensens skifte til FC Barcelona er langt fra gået som ønsket, efter rod med økonomien har gjort, at danskeren ikke kan blive indskrevet i truppen.

Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona har haft store problemer med at registrere nye spillere til den kommende sæson, hvilket blandt andet har betydet at danske Andreas Christensen endnu ikke er at finde i Barcelonas officielle LaLiga-trup.

Efter skiftet til FC Barcelona kunne man naturligvis på Andreas Christensens Instagram konto se, at drømmeskiftet var faldet på plads. Men nu er der ingen spor efter klubskiftet på danskerens profil, ligesom han også har ændret sit profilbillede til et, hvor han sidder i en Chelsea trøje.

Det sker efter flere medier har kunnet rapportere, at både Andreas Christensen og midtbanespilleren Franck Kessié har mulighed for at skifte klub på en fri transfer, hvis det ikke lykkes for FC Barcelona at indskrive dem i truppen.

Andreas Christensen og Franck Kessié skiftede denne sommer henholdsvis Chelsea og italienske AC Milan ud med FC Barcelona og LaLiga.

Ifølge ESPN gælder smuthullet i kontrakten kun for Christensen og Kessié, da de begge skiftede på en fri transfer.

Medie: Barca sælger ud igen – kan stadig ikke registrere spillere

Catalanerne tager i weekenden hul på LaLiga, hvor de på lørdag møder Rayo Vallecano på Camp Nou.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P