Liverpool forlænger med ung englænder
Den 19-årige har sat pen på en ny fem-årig aftale kun et år efter sin seneste forlængelse med klubben.
En alvorlig ankelskade holdte 19-årige Harvey Elliot ude af Liverpool-truppen i størstedelen af den forgangne sæson.
Det til trods kan klubben i dag offentliggøre, at man har forlænget aftalen med englænderen med yderligere fem år, så kontrakten nu løber til 2027. Og det blot et år efter den talentfulde kantspillers seneste forlængelse med The Reds. Det melder klubben på deres hjemmeside.
Elliot, som er produkt af Fulhams ungdomsafdeling, blev hentet til Liverpool i sommeren 2019 og brød i gennem på Liverpools førstehold i sidste sæsons begyndelse, inden han pådrog sig en alvorlig ankelskade mod Leeds i september sidste år. Og Elliot selv ser frem til mange flere år i klubben.
– Det er altid dejligt at vide, at jeg skal være her i mange år endnu, hvilket altid er en god ting, når nu det er min barndomsklub, og der er intet her i verden, der gør mig gladere og mere begejstret end dette, fortæller Elliot til klubbens hjemmeside.
Damsgaard om sin udvikling: Dem har jeg lært af– Jeg håber, der venter mange flere minder i fremtiden, men jeg er først og fremmest bare virkelig begejstret for at have skrevet under og blive her meget længere endnu, fortæller englænderen yderligere.
Elliot står i skrivende stund noteret for 22 kampe for Liverpool FC med et enkelt mål og to assists til følge.