Highlights: Benfica slukkede FCM’s CL-drøm med vidunderligt langskudsdrøn
FC Midtjylland spiller tirsdag aften returopgør mod Benfica, hvor midtjyderne skal forsøge at skabe sensationen.
Cepheus Park dannede ramme om tredje kvalifikationsrunde til det forjættede land, hvor FC Midtjylland skulle forsøge at skabe miraklet efter et 4-1 nederlag i første opgør.
FC Midtjylland startede opgøret godt, hvor ulvene flere gange havde optræk til fine muligheder. Alligevel var det gæsterne fra Benfica, der kunne fejre opgørets første scoring, da Chiquinho stod helt umarkeret i feltet efter 23 minutter.
Både Paulinho og Evander havde mod halvlegens slutning to fine muligheder.
Effektivitet var nøgleordet, da Benfica bragte sig foran 0-2 på en scoring af Henrique Araujo efter 53 minutter.
Pione Sisto skabte dog et lille lys i mørket, da han reducerede til 1-2 efter 63 minutter. Efter et hovedstød på overliggerne fra Sory Kaba, var Pione Sisto først over returen og helflugtede den i netmaskerne.
I kampen afslutning lukkede og slukkede Diogo Goncalves den danske Champions League-drøm med en regulær drømmescoring fra distancen.
1-3 endte kampen, og FC Midtjylland må dermed trøste sig med Europe League.
FC Midtjylland 0-1 S.L. Benfica (Chiquinho, 23′):
FC Midtjylland 0-2 S.L. Benfica (Henrique Araujo, 56′):
FC Midtjylland 1-2 S.L. Benfica (Pione Sisto, 63′):
FC Midtjylland 1-3 S.L. Benfica (Diogo Goncalves, 88′):