
Officielt: Wolves gafler portugisisk landsholdsspiller i Valencia
Wolverhampton har netop bekræftet indkøbet af Goncalo Guedes, der skifter fra Valencia.

Wolverhampton er notorisk kendte for deres mange portugisiske spillere. Nu er seneste skud på stammen blevet indkøbt i Valencia, hvor 25-årige Goncalo Guedes står noteret for 177 optrædener.
Det meddeler den spanske klub på deres hjemmeside.
Ifølge Fabrizio Romano skifter Guedes for over 220 millioner.
Det er Wolverhamptons tredje indkøb i dette transfervindue, hvor klubben tidligere har hentet Nathan Collins i Burnley og Hee-chan Hwang i RB Leipzig.
Foruden Valencia har den teknisk stærke kantspiller også tørnet ud for Paris Saint-Germain og Benfica.

Goncalo Guedes nåede at score 36 mål i sin tid for Valencia, hvor det også blev til 30 oplæg.
Med tilgangen af Goncalo Guedes tæller Wolverhampton nu hele syv portugisere i truppen.