
Medie: United tæt på at hente fransk landsholdsspiller
Sky Sports melder den 27-årige midtbanespiller på vej til Manchester United. Klubberne er enige, og det er nu de personlige detaljer, der skal på plads.

Juventus’ franske landsholdsspiller Adrian Rabiot er tæt på et skifte til Manchester United. Det mener Sky Sports at vide.
De to klubber er angiveligt enige om prisen, på den 27-årige midtbanespiller, der har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Juventus.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Rabiot har dog fået færre kampe for ‘Den Gamle Dame’ i seneste sæson, og derfor skulle Torino-klubben være indstillet på at sende franskmanden videre i karrieren.
Men selvom de to klubber er enige, mangler de sidste personlige detaljer, som Rabiot og Manchester United nu skal have forhandlet på plads, før skiftet kan gå igennem.

Det er blevet til i alt 129 kampe for Adrien Rabiot i Juventus siden skiftet fra Paris Saint-Germain i 2019. Derudover har midtbanespilleren optrådt for det franske landshold i 29 kampe.