3F Superligaen

TV3-ekspert: Én Brøndby-spiller kunne komme på hos FCK

Brøndby kom ikke til mange chancer i søndagens derby mod F.C. København, og efter kampen tegnede 4-1-nederlaget et billede af en temmelig sikker sejr til de forsvarende mestre.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der er lang vej fra Brøndby op til toppen af dansk fodbold.

Om toppen så er F.C. København, kan man med et kig i tabellen diskutere, men ikke desto mindre, kører det ikke som smurt hos forrige sæsons mestre, og hvis man spørger hos TV3 Sports fodboldeksperter Kenneth Emil Petersen og Per Frimann, så er der lige nu klasseforskel på de to seneste sæsoners mestre.

– Hvis man sætter de to hold op mod hinanden, så må vi være realistiske og sige, at der er én på det her Brøndby-hold, der ville komme på det her FCK-hold. Mads Hermansen, det er den eneste, lyder det fra Kenneth Emil Petersen, der bakkes op af Per Frimann:

– Ja det ville jeg jo nok også sige, lyder det således fra den tidligere Brøndby-spiller.

F.C. København er i øjeblikket uden sin normale førstemålmand Kamil Grabara, og i stedet er det svenske Karl-Johan Johnsson.

Highlights: FCK og Pep Biel tævede Brøndby i intenst derby

Brøndby lagde fra land i Superligaen med en sejr over AGF, men derefter er det blevet til tre nederlag i streg. Den stime står i stærk kontrast til holdets form i Europa, hvor det blevet til avancement mod Pogon Szczecin og en sejr mod Basel i det første af to opgør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P