VM 2026

Smuk gestus: Alphonso Davies donerer VM-honorar til flygtninge

Canadas helt store stjerne, Alphonso Davies, har besluttet at donere alle VM-indtægterne til flygtninge.

Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München kom godt fra start i deres Bundesliga-kampagne, da de forsvarende tyske mestre smadrede Eintracht Frankfurt med hele 6-1 på udebane.

Canadiske Alphonso Davies spillede hele kampen for Bayern München, ligesom det har været tilfældet i den forgangne sæson for den lynhurtige back.

Nu har den 21-årige canadier valgt at donere alle de indtægter, han modtager i forbindelse med det forestående VM i Qatar, til flygtninge.

Alphonso Davies er selv vokset op i en flygtningelejr i Ghana, hvor han boede, indtil han fyldte fem. Herefter flyttede familien til Edmonton i Canada.

– Canada har budt mig og min familie velkommen og givet os muligheden for et bedre liv,” sagde Davies i et opslag på sociale medier tirsdag. “Det gav mig mulighed for at leve mine drømme. Det er en stor ære at spille for Canada, og jeg vil gerne give tilbage, så jeg har besluttet at donere dette års VM-gevinster til velgørenhed, lyder beskeden fra Alphonso Davies på Twitter.

Alphonso Davies startede på professionel fodbold i en alder af blot 15, hvorefter han blev den yngste debutant på det canadiske landshold nogensinde som 16-årig.

I skrivende stund står den 21-årige back noteret for 32 landsholdsoptrædener, hvori han scoret 12 mål og assisteret syv gange.

Highlights: Bayern slagtede Frankfurt i sæsonåbneren

Det vides endnu ikke, hvor meget Alphonso Davies kommer til at tjene på Canadas VM-deltagelse og dermed forærer til flygtninge.

Det er første gang i 36 år, at Canada kvalificerer sig til en VM-slutrunde, hvor landet er i gruppe med Belgien, Marokko og Kroatien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P