1 min læsningPep Biel med historiens første derby-hattrick: Fantastisk følelse

F.C. København slog søndag aften Brøndby med hele 4-1 i superligahistoriens derby nummer 100. Spanske Pep Biel skrev sig ind i historiebøgerne med det første hattrick nogensinde i et derby.

1 min læsning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var de seneste to sæsoners mestre, der søndag havde sat hinanden stævne i den danske nationalarena.

Indtil videre har det været vanskeligt at vurdere, om det er F.C. København eller Brøndby, der er kommet bedst fra start i Superligaen, men søndag var der klasseforskel.

Hjemmeholdet fra F.C. København sendte Brøndby hjem med en 4-1-lussing, og det var blandt andet på baggrund superligahistoriens første derby-hattrick, som spanske Pep Biel stod for.

– Det er en fantastisk følelse her i Parken, og jeg er virkelig glad. Det er fantastisk for mig at få mit første hattrick, og det nyder jeg, sagde Biel efter kampen til 3+.

Den spanske offensivspiller mener da også, at præstationerne indtil nu i sæsonen har været til mere end de tre point, der forud for søndagens kamp stod på kontoen.

– Det var en god præstation fra os. En solid kamp. Vi scorede gode mål. De sidste par kampe har vi tabt, men vi har spillet fint i de kampe, men resultaterne har været lort for os. I dag var det fantastisk, lød det fra Biel.

F.C. København rykker med sejren op på en foreløbig fjerdeplads i Superligaen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer