Europæisk Fodbold

Casper Højer-scoring i Sparta Prag-sejr

Casper Højer, Asger Sørensen og Brian Priske tog søndag sæsonens første sejr med den tjekkiske hovedstadsklub.

Casper Højer Sparta Prag
Foto: Sparta Praha

For første gang siden sit skifte fra AGF i juli sidste år, kom danske Casper Højer søndag på tavlen for Sparta Prag.

Den danske venstreback åbnede allerede efter små 100 sekunder scoringen i udekampen mod Ceske Budejovice, som Sparta Prag vandt 0-2.

Højer modtog et kort hjørnespark, og i stedet for at slå bolden ind over feltet, trykkede danskeren af med venstrebenet og overrumplede fuldstændig hjemmeholdets målmand.

Hvorvidt der var tale om en afslutning eller et forfejlet indlæg, er vanskeligt at svare på, men Højer havde i hvert fald held med, at bolden undervejs blev rettet markant af af en forsvarsspiller.

Efter en lille halv time blev det også til 0-2 for den tjekkiske hovedstadsklub, der dermed tog sæsonens første sejr.

Brian Priskes tropper røg tidligere på sommeren ud af Conference League-kvalifikationen til norske Viking efter nederlag og uafgjort, og i sæsonens første ligakamp blev det et 1-2-nederlag til Slovan Liberec.

Casper Højers sidste sæson var voldsomt skadesplaget, og det blev kun til i alt 11 ligakampe for den danske venstreback. Søndag fik han den første time på banen, mens landsmand og nyindkøbte Asger Sørensen spillede hele kampen i det centrale forsvar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P