3F Superligaen

Viborg-træner: Skuffende resultat – god præstation

Jacob Friis og Viborg FF måtte som det fjerde hold i træk gå fra en kamp mod FC Nordsjælland med et nederlag. Alligevel var Viborg-træneren også tilfreds på flere parametre.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tidligere er det gået ud over OB, Brøndby og Lyngby, og lørdag kom turen til Viborg.

De grønblusede løb i Superligaens fjerde runde ind i et ultra-effektivt FC Nordsjælland-mandskab, der efter fire kampe fortsat har til gode at tabe point.

Efter lørdagens kamp var der trods 1-0-nederlaget ikke udelukkende negative ting at tage med til Viborg.

-Lige nu er vi meget skuffede. Vi vil vinde fodboldkampe, men det lykkedes vi ikke med i dag, så det er selvfølgelig meget skuffende.

-Alligevel synes jeg, at vi tager en del positive ting med herfra. Den måde, vi arbejder på i dagligdagen, handler om at have fokus på at forbedre vores præstationer hele tiden, og i dag var præstationen god. Så jeg har rost spillerne for en rigtig god præstation og et godt kampbillede, men fodbold handler også om at kende sin besøgstid, og det gjorde vi desværre ikke i dag, lyder det Viborgs cheftræner Jacob Friis.

Med nederlaget er det blevet til to sejre og to nederlag for Viborg indtil videre i sæsonen, og dermed kan de både ligge indenfor og udenfor top-seks, når hele fjerde spillerunde er færdigspillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P