Europæisk Fodbold

Fornøjet Jon Dahl: Vi holdt os til planen

Jon Dahl Tomasson mener, at holdet spillet efter planen, da Blackburn Rovers slog Swansea 0-3 på udebane.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson er kommet forrygende fra start i engelske Blackburn Rovers, som har maksimumpoint efter to kampe i The Championship.

0-3 vandt danskerens mandskab lørdag eftermiddag på udebane mod Swansea.

Efterfølgende var der glæde at spore hos den danske træner, der ikke kunne have ønsket sig en bedre start på trænergerningen i det engelske.

– Vi kan altid spille bedre, men drengene spillede en taktisk kamp på et meget højt niveau, forklarede Jon Dahl Tomasson med et smil på læben til klubbens hjemmeside.

– Vi holdt os til planen, som vi har arbejdet på hele ugen. Vi vidste, hvad vi kunne forvente, og vi så farlige ud i kontraspillet.

Jon Dahl Thomasson og Blackburn Rovers topper ligaen efter to kampe, hvor de i sidste weekend slog Queens Park Rangers 1-0 på hjemmebane.

– Der er behov for forskellige ting i hver eneste kamp, og spillerne leverede et fantastisk stykke arbejde. De (spillerne, red.) er måske ikke fysisk trætte, men de vil være trætte i hovedet efter i dag, da vi spillede på et højt niveau og tog de rigtige beslutninger.

Jon Dahl Tomasson med drømmedebut i engelsk fodbold

Blackburn Rovers skal allerede i kamp igen på onsdag, hvor klubben møder Hartlepool i EFL Cuppen. Næste ligaopgør er mod West Bromwich Albion søndag den 14. august klokken 16:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P