Lewandowski-præsentation i FC Barcelona: Jeg ved, hvordan man skal spille mod Real Madrid
Robert Lewandowski er klar til El Clásico. Han ved fra sin Bayern-tid, hvordan man skal gribe det spanske storhold an.
Robert Lewandowski blev ovenpå sit skifte fra Bayern München præsenteret på Camp Nou fredag eftermiddag.
Her var en del af catalanerne mødt op for at hylde deres kommende offensive stjerneskud – og de fik sig en overraskelse, da polakken åbnede munden.
– Hej culés (Barcas fans red.). Jeg er meget glad for at være i Barcelona, lød det fra den polske stjerne på syngende catalansk, inden ordforrådet kom til kort, og det engelske blev taget i brug.
– Tusind tak. Jeg er meget stolt over at være Barca-spiller. Det er har været en lang kamp at nå hertil. Jeg håber, at jeg kan give jer en masse mål her på stadion – en masse glæde. Jeg ser frem til at få jeres støtte til hver kamp, sagde Lewandowski og fortsatte.
– Det er utroligt, at se så mange fans på stadion. Det er meget specielt for mig. Jeg er sikker på, at alle kampe på Camp Nou bliver magiske, sagde Lewandowski i forbindelse med præsentationen.
Selvom den nytilkomne Barca-stjerne forventer, at alle kampe bliver magiske, så stikker El Clásico formentlig ud.
Det store opgør mod Real Madrid suger hele fodboldverdens opmærksomhed til sig, men Lewandowski er beredt på mødet med ‘Los Blancos’.
Vildt rygte: Barca tilbyder tre stjerner til Premier League-giganter– Selvfølgelig, jeg er altid klar til at møde Real Madrid. Jeg ved, hvordan man skal spille imod dem. I sidste sæson var de meget succesfulde i Real Madrid, men nu er vi der, hvor vi skal forsøge at slå dem. Vi ved det bliver svært, men sådan er fodbold, lyder det fra Lewandowski.
Lewandowski og FC Barcelona sparker deres LaLiga-sæson i gang, når de lørdag den 13. august tager imod Rayo Vallecano hjemme på Camp Nou.