1 min læsningOfficielt: PSG præsenterer uforløst kæmpetalent

Paris Saint-Germain har været på jagt hos konkurrenterne og fundet en portugiser, der for seks år siden var spået en stor fremtid.

1 min læsning
Foto: Paris Saint-Germain

Som 18-årig startede han inde, da Portugal i EM-finalen besejrede Frankrig efter forlænget spilletid. Samme sommer tog han til Sydtyskland og Bayern München, og flere spåede ham en stor fremtid.

Renato Sanches lykkedes dog ikke med at fortsætte springene opad.

Den tidlige karrieres raketfart blev afløst af motorstop, hvor et lejeophold i Swansea siden blev afløst af et salg til franske Lille i 2019.

Hos Lille viste portugiseren igen storspillet frem, og med tre sæsoner under bæltet hos forrige sæsons franske mestre tager han nu igen et spring op af karrierestigen.

Paris Saint-Germain oplyser på sin hjemmeside, at man henter den nu 24-årige midtbanespiller. Det tidligere supertalent har skrevet under på en femårig kontrakt i den franske hovedstad.

Timeline

Notifications

Notifikationer