Ten Hag melder ud: Uacceptabelt af Ronaldo
Manchester Uniteds hollandske manager, Erik ten Hag, tager bladet fra munden og sætter nu ord på, hvad han synes om Ronaldos opførsel, da han søndag tog tidligt hjem efter kamp.
Cristiano Ronaldo var langt om længe med igen, da Manchester United søndag spillede sommerens sidste testkamp.
Kampen endte 1-1, men det er ikke portugiserens spil på banen, der efterfølgende fangede offentlighedens opmærksomhed.
Ronaldo er i stedet kommet i søgelyset, fordi han, sammen med flere andre holdkammerater, tog hjem før kampen overhovedet var fløjtet af.
Han blev således udskiftet efter de første 45 minutter, og så var der ellers ingen grund til at spilde sin tid på at blive længere.
Det vakte stor forundring hos både fans og medier, og spørgsmålet er siden gået på, om det overhovedet var blevet vendt med klubbens manager, Erik ten Hag. Det var det ikke.
– Det er uacceptabelt. For alle, lyder det fra United-manageren til hollandske Viaplay ifølge Voetbal International.
– Det vil jeg fortælle dem. Og at vi er et hold og en trup. Man bliver til det sidste.
Ronaldo bryder stilheden: En dag rammer du nok rigtigtCristiano Ronaldo har været fraværende i langt størstedelen af Manchester Uniteds pre-season, angiveligt på grund af ‘personlige’ eller ‘familemæssige’ årsager.
Derudover har der hele sommeren floreret rygter om, at den 37-årige portugiser arbejder på at forlade ‘de røde djævle’.