Thorup om Trabzonspor: Vi får brug for København
F.C. København kunne næppe have trukket en vanskelige modstander i deres kamp for at komme i klubbens femte Champions League-gruppespil i historien. Tyrkiske Trabzonspor står nemlig imellem københavnerne og det forjættede land, og hvis missionen skal lykkes, får FCK brug for hjælp fra den danske hovedstad.
Det kunne have været Maccabi Haifa, Apollon Limassol, Qarabag, Ferencvaros, Bodø/Glimt eller Zalgiris, men det blev de tyrkiske mestre fra Trabzonspor.
På papiret en elendig lodtrækning for F.C. København, og det er også den umiddelbare reaktion fra F.C. Københavns cheftræner Jess Thorup.
– Det var på papiret den hårdeste lodtrækning, vi kunne få, men det er også verdens største klubturnering, vi spiller om at komme ind i, så der vil konkurrencen altid være knivskarp.
– Vi går 100 procent efter at komme i Champions League-gruppespillet, og vi glæder os meget til udfordringen. Vi kan allerede nu sige, at vi får brug for at have København bag os, både til en stor europæisk aften i Parken og til udekampen i Trabzon, lyder det fra Jess Thorup.
F.C. København starter på hjemmebane tirsdag den 16. august, og skal så en tur til det nordøstlig Tyrkiet otte dage senere.
Trabzonspor blev i sidste sæson ganske suverænt mestre i Tyrkiet, og dermed blev de det bare andet hold på 38 år, der vristede mesterskabet fra en af de mange Istanbul-klubber.
Medie: FCK henter Daramy hjem– Vi kender lidt til holdet, der vandt et historisk mesterskab i Tyrkiet i sidste sæson. Vi kender selvfølgelig især til Andreas Cornelius, og det er specielt for både ham og os, at vi nu igen skal op mod hinanden igen. Men det ser vi frem til, og nu begynder vi at arbejde mere detaljeret med analysen af dem, og så glæder vi os til kampene, lyder det fra Jess Thorup.
Denne sommer har Trabzonspor også føjet danske Jens Stryger Larsen til truppen.