Silkeborg IF jagter Europa League: Drømmelodtrækning
Silkeborg IF skal første gang nogensinde i et europæisk gruppespil, hvor man i første omgang jagter Europa League.
Silkeborg IF’s tredjeplads i Superligaen og FC Midtjyllands pokaltriumf, banede vejen for Kent Nielsens tropper ud i klubbens første europæiske gruppespil nogensinde.
Her har Superligaens aktuelle andenplads sikret sig som minimum at skulle spille gruppespillet i Conference League, men inden da venter en gylden mulighed i playoff-runden til storebror, Europa League.
Tirsdag er der blevet trukket lod, og det står nu klart, at Silkeborg IF så absolut har en realistisk chance for at tilspille sig en plads i den fornemme turnering.
Med svære modstandere i puljen såsom svenske Malmö FF og tyrkiske Fenerbache, føler danskerne sig utvivlsomt prisgivet over at kunne se frem til et opgør mod vinderen af de to kampe mellem slovenske NK Maribor og finske HJK Helsinki.
Silkeborgs Salquist: Gad vide hvad det kan blive tilSilkeborg IF får endegyldigt sat navn på sin modstander den 11. august, når Maribor og HJK Helsinki spiller returkamp i tredje runde af kvalifikationen.
Her må slovenerne fra Maribor forventes at være favoritter, ligesom de trods alt nok også vil være det mod Silkeborg – hvert fald baseret på klubbernes placering på den internationale koefficientrangliste.
Her ligger Silkeborg IF således nummer 501 i Europa, mens Maribor er nummer 284.
Hvor meget man skal lægge i en sådan rangliste er ikke til at sige. I hvert fald slog Silkeborg IF senest Brøndby, der er nummer 208 i Europa, ligesom man forinden drev gæk med FC Midtjylland på udebane, der ligger nummer 75 blandt de europæiske klubber.
De første kampe i playoff-runden til Europa League afvikles den 18. august. Returkampene spilles den 25. august.
Silkeborg spiller den første kamp på udebane.