1 min læsningNy Esbjerg-nedtur: Sendt ud af pokalturneringen

Det lader til at være et bundløst hul, traditionsklubben Esbjerg fB er faldet i. Tirsdag røg den vestjyske klub ud af pokalturneringen.

1 min læsning
Esbjerg røg ud af pokalturneringen til Kolding
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

I maj rykkede traditionsklubben Esbjerg ud af den danske 1. Division, og nedturen lader til at fortsætte.

Tirsdag trådte det nye 2. divisions-mandskab ind i første runde af pokalturneringen, hvor de skulle op mod Kolding IF, der præcis ét år tidligere en Esbjerg også tog turen fra 1. Division til 2. Division.

Kolding sendte i sidste år netop Esbjerg fB ud af pokalturneringens anden runde, og også i år blev klubben 70 kilometer mod øst bøddel for Esbjerg fB.

De to mandskaber spillede en helt lige første halvleg, og også anden halvleg var en forholdsvis jævnbyrdig affære.

Det forblev målløst til seks minutter før tid, hvor Tobias Sommer blev spillet alene igennem med Esbjerg-målmanden Ramon ten Hove, og med et elegant chip overlistede han Esbjergs hollandske sidste skanse.

I kampens overtid afgjorde Oskar Stentoft kampen endegyldigt, da han gjorde det til slutresultatet 2-0.

Om præcis en måned mødes de to klubber igen på Kolding Stadion, når det 2. september står på et opgør i femte runde af den danske 2. Division.

Timeline

Notifications

Notifikationer