LaLiga

Barcelona sender forsvarsspiller gratis til Celta

FC Barcelona har efter sigende ikke fået så meget som en rød reje for klubmanden Óscar Mingueza, der skifter til Vigo-klubben Celta.

Oscar Mingueza til Celta Vigo
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har aldrig kendt til andet end FC Barcelona, men nu skal Óscar Mingueza trække en ny klubtrøje over hovedet.

FC Barcelona har nemlig sendt den alsidige forsvarsspiller til Celta Vigo, hvor han har skrevet under på en fire år lang kontrakt.

FC Barcelona får ikke nogen transfersum for Mingueza, til gengæld har de sikret sig en tilbagekøbsklausul på den 23-årige spiller, ligesom den spanske storklub får 50 procent, hvis Celta Vigo videresælger Mingueza.

Den tidligere Barca-træner Ronald Koeman trak Mingueza op i førsteholdstruppen tilbage i november 2020.

Han debuterede i Champions League-opgøret mod Dynamo Kiev, hvor han leverede en assist til danske Martin Braithwaites hovedstødsmål.

I alt blev det til 66 kampe for førsteholdet i FC Barcelona, og selvom de slutteligt tabte kampen 2-1, så scorede Mingueza det ene af sine blot to mål for klubben på udebane mod Real Madrid i april 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P