3F Superligaen

Avis: Brøndby-profil tiltrækker sig stor interesse fra flere klubber i udlandet

Med interesse fra nogle af de største fodboldnationer i Europa, kan Brøndby kan få svært ved at holde på sin midtbaneprofil, hvis det rigtige bud kommer.

Anis Ben Slimane, Brøndby, Slimane ny klub, Slimane kontrakt, Brøndby, Superligaen.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Endnu en Brøndby-profil kan være på vej ud ad døren.

Selvom stort set alle i klubben, lige fra fans til cheftræner, virker desperate efter offensive forstærkninger i løbet af denne sommer, kan det nu ende med, at Brøndby sender en spiller den anden vej.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der er her tale om Anis Ben Slimane, og ifølge avisen trækker det alvorligt op til et bud på Brøndby-profilen.

Flere klubber skulle være interesserede, og tilnærmelserne kommer angiveligt fra flere lande.

Helt konkret skulle interessen komme fra England, Tyskland, Belgien og Tyrkiet, hvor det ifølge Ekstra Bladet er den engelske af slagsen, der er tættest på at munde ud i et bud.

Vallys bekræfter Brøndby-interesse

Ender Slimane med at vinke farvel til Vestegnen denne sommer, går han i fodsporene på tidligere profiler som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Mikael Uhre, der alle har forladt Brøndby det seneste år.

Med to år tilbage af kontrakten kan Brøndby dog vælge at holde på den tunesiske landsholdsspiller lidt endnu, hvis ikke et tilfredsstillende bud ender på Carsten V. Jensens skrivebord.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P