Medie: Newcastle sender nyt bud mod Leicester
Nyrige Newcastle er ikke færdige på transfermarkedet, og nu har de sendt et nyt og markant forbedret bud mod Leicester.
355 millioner kroner var ikke nok – nu prøver de med 440 millioner kroner i stedet.
Newcastle United er opsatte på af få Leicester-spilleren James Maddison til klubben, og ifølge Sky Sports har de nu sendt et markant forbedret bud afsted til klubben i Leicestershire.
Newcastle har allerede styrket sig med Matt Targett, Nick Pope og Sven Botman, men manager Eddie Howe er altså endnu ikke færdig.
Endnu har Leicester ikke svaret på tilbuddet fra Newcastle, men Brendan Rodgers og kompagni menes nærmere at vurdere deres målfarlige midtbanespiller til et beløb i størrelsesordenen 530 millioner kroner.
Uanset om Newcastle har held med det nuværende bud, eller de møder Leicesters værdiansætning, så vil der være tale om en rekordhandel i den nyrige nordengelske klub.
Medie: Leicester afviser Newcastle-bud på MaddisonNewcastles transferrekord lyder i skrivende stund på de 355 millioner kroner, som de i 2019 betalte Hoffenheim for Joelinton.
James Maddison kom til Leicester fra Norwich i 2018. I sidste sæson scorede han 12 mål i Premier League.