Premier League

ten Hag efter sidste testkamp: Vi er klar

Manchester United spillede søndag deres sidste testkamp, da en blanding af rutinerede og unge spillere hjemme på Old Trafford, måtte nøjes med 1-1 mod Rayo Vallecano.

Soccer Football - Pre Season Friendly - Manchester United v Rayo Vallecano - Old Trafford, Manchester, Britain - July 31, 2022 Manchester United manager Erik ten Hag Action Images via Reuters/Ed Sykes

Erik ten Hag trådte i dag ud på Old Trafford som Manchester United-manager for første gang, til stor jubel for de fremmødte United-fans.

Hollænderen var, på trods af det beskedne resultat mod Rayo Vallecano, ganske tilfreds med kampen og generelt med holdets preseason.

Det fortæller ten Hag til klubbens egen hjemmeside.

– Jeg synes, vi har haft en god preseason. Jeg har set fremgang, og vi er klar til den kommende sæson. Jeg ved godt, at der stadig er plads til forbedringer. Vi skal forbedre os, og den proces forsætter gennem hele sæsonen.

– I dag var en blanding af erfarne og unge spillere. Nogle af de unge fik spilletid for første gang i dag, så hvad kan du forvente? Men man kunne se, at attituden var rigtig god fra dem. De kæmper og de arbejder for hinanden. Det var rigtig positivt, fortæller ten Hag.

ten Hag revser United-spillerne: Det er uacceptabelt

Tilhængerne på “Drømmenes teater” gav også deres nye manager en varm velkomst. Noget han satte stor pris på.

– Det var fantastisk. Man både ser og føler stemningen på stadion, og den følelser sender de videre til spillerne. Der skal være et samarbejde mellem tilhængerne og holdet. Fansene giver os noget og vi giver dem de rigtig resultater, slutter hollænderen af.

Manchester United starter den nye sæson søndag, når de hjemme på Old Trafford tager imod Brighton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P