3F Superligaen

Slimane efter nederlag: Det er pisse irriterende

Brøndby-profilen var ikke tilfreds med resultatet og de brændte chancer i søndagens opgør mod Silkeborg IF.

Superligakampen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF i Silkeborg søndag den 31. juli 2022.

Brøndbys sæsonstart, har været en pose blandede bolsjer, hvor det er blevet til succes i Europa, men knap så meget i Superligaen.

Søndag mødte de Silkeborg i et medrivende opgør, der dog endte i et nyt Superliga-nederlag for holdet fra Vestegnen.

Noget der efter kampen frustrerede Brøndby-profilen Anis Slimane, da han talte med TV3+.

– Det er pisse irriterende og med lidt ambivalente følelser, her efter kampen. Vi spiller en rigtig fin kamp, og det er ikke særlig ofte man ser Silkeborg have problemer på den måde, som de havde mod os. Vi er gode på kuglen og gør det svært for dem. Men når vi ikke kan score mål, så kan vi heller ikke vinde fodboldkampe, siger Brøndby-stjernen.

– For os handler det om at få point, når vi spiller fodbold. Når vi så ikke får point, men spiller en rigtig god kamp, så er det endnu mere irriterende. Så må vi tage det positive med fra kampen. Vi spiller en god omgang fodbold og skaber gode chancer. Så må vi finde kvaliteten oppe foran til, at gøre det færdigt fremover. Sådan blev det ikke denne gang, og det er pisse irriterende.

Highlights: Silkeborg til tops efter sejr over Brøndby

På trods af flere ting der frustrerede midtbanespilleren, så finder han dog også positive sider ved kampen.

– Man kan ikke være rigtig tilfreds, når man ikke får point. Men jeg er tilfreds med spillet og chancerne. Jeg synes vi spiller i dag end hvad vi har gjort. Vi er bedre til at holde i bolden, bedre til at finde hinanden og komme til nogle okay muligheder, slutter Slimane af.

Brøndby skal forsøge at holde drømmen om Europa i live, når de torsdag tager imod Basel hjemme på Brøndby Stadion. Bare tre dage senere venter et af sæsonens største opgør i Superligaen, når de gæster Parken og F.C. København i New Firm.

Se hele interviewet med Anis Slimane øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P