2 min læsningMedie: Premier League-oprykker jagter dansker

Jannik Vestergaard er angiveligt en eftertragtet herre hos Premier League-oprykkerne fra Fulham.

2 min læsning
Premier League, Leicester, Jannik Vestergaard, Fulham.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

“Fulham vil have Leicesters danske midtstopper, Jannik Vestergaard, for at forstærke forsvaret”.

Ovenstående er skrevet af The Sun, der mener at vide, at Fulhams manager, Marco Silva, er ellevild efter at få hentet den danske stopper til klubben.

Samtidig skulle Leicester-manager Brendan Rodgers være i færd med at “ryste posen”, hvor han næppe kommer til at kæmpe med næb og kløer for at holde fast i den danske landsholdsspiller, der har haft meget begrænset med spilletid hos Premier League-vinderne fra 2015/2015-sæsonen.

The Sun mener at vide, at Fulham helst ser en lejeaftale komme i hus, mens Leicester derimod forventer at få 12 millioner pund, hvilket svarer til 105 millioner kroner.

Hvis den engelske avis’ oplysninger ellers stemmer overens med virkeligheden, er Leicester altså villige til at sælge Jannik Vestergaard for 35 millioner kroner mindre end hvad man gav for danskeren forrige sommer.

Med blot ti optrædener i Premier League, samt to år tilbage af kontrakten med Leicester, er det da ikke utænkeligt, at Leicester er villige til at lide et økonomisk tab ved et eventuelt salg.

Holdkammerat nyder at spille med Eriksen: Ham kommer I til at se mere til

Der resterer nu blot en uge til den første runde i Premier League, hvor det bliver det spændende at se, hvilken af de to engelske klubber, Jannik Vestergaard tørner ud for til den tid.

Er han fortsat Leicester-spiller hedder modstanderen Brentford i første kamp, mens oprykkerne fra Fulham tager hul på sæsonen hjemme mod Liverpool.

Timeline

Notifications

Notifikationer