Guardiola om Haaland-afbrænder: Jeg er ikke bekymret
Erling Haaland brændte nærmest på frit mål i sin debut mod Liverpool. Det bekymrer dog ikke Manchester City-manageren.
Debutanten Erling Haaland var en skygge af sig selv lørdag aften.
Her tørnede Manchester City sammen med Liverpool i finalen af Community Shield, og bagud med 1-3 brændte debutanten foran et nærmest tomt mål langt ude i overtiden.
Monster afbrænder! – Se Haaland snyde sig selv for debutscoringDet bekymrer dog ikke manager Pep Guardiola, at nordmanden ikke fik den forventede debutscoring – der er nemlig store tider i vente.
– Han brændte den, og en anden gang sætter han den ind i nettet. Det skete, det er fodbold. Han havde et andet mål underkendt, fordi bolden var ude inden, understreger Pep Guardiola til Manchester Citys hjemmeside.
– Han har talentet, og han kommer til at gøre det (score mål, red.). Jeg er ikke bekymret eller foruroliget. Han kommer til at hjælpe os. Det er jeg sikker på, siger Guardiola om sin nye frontangriber.
Såfremt han fortsat beholder en startplads i City, kan Haaland få revanche den 7. august, hvor Manchester City åbner Premier League-sæsonen mod West Ham.