3F Superligaen

Thorup før Viborg-kampen: Vi skal have mere kvalitet

F.C. København gæster Viborg FF søndag, og her forlanger Jess Thorup mere af sit mandskab.

Jess Thorup FC København Viborg FF Superligaen søndag
FC Københavns træner Jess Thorup i 3F Superligakampen mellem AaB og FC København på Aalborg Portland Park, søndag den 24. juli 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De forsvarende danske mestre fra F.C. København har fået en svingende start på sæsonen.

Indledningsvis led løverne et chokerende nederlag til oprykkerne fra AC Horsens. I anden runde tog de fra Aalborg med tre point i bagagen, og selvom det på papiret lignede en overbevisende sejr med cifrene 1-3, forlanger cheftræner Jess Thorup fortsat mere kvalitet fra sine spillere.

Søndag gælder det nemlig opgøret mod Viborg, der netop har spillet sig videre i kvalifikationen til Conference League.

– Vi skal have lidt mere kvalitet set over 90 minutter – både individuelt og som hold – så der kan vi godt stille større krav til hinanden. Og gør vi det, så ligger der også tre point og venter. Det glæder vi os til, siger Jess Thorup til F.C. København.

– Sammen med Silkeborg var det jo to fantastiske oprykkere, der gjorde en rigtig flot figur og nu er de ude og tjene point til Danmark i forhold til en runde videre. Så stor credit til det arbejde, der bliver lavet i Viborg.

– Det bliver, og det ved vi, det altid er, en svær kamp i Viborg, men det er en kamp vi glæder os til. Vi skal have tre point mere på kontoen, og det skal gå udover Viborg, fastslår cheftræneren.

Kampen mellem Viborg og F.C. København spilles søndag klokken 16, og den kan følges på 6’eren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P